Place for a Secret

Gitte Jungersen (f. 1967) er uddannet på Danmarks Designskole (1988 – 1993) og har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 2000. Hun tilhører den yngre eksperimenterende keramikscene og er slået igennem med både solo- og gruppe-udstillinger såvel nationalt som internationalt.

Gitte Jungersen arbejder i lighed med andre unge danske og internationale keramikere og samtidskunstnere med muligheder for at fortælle historier i universer eller scener, hvor tingene er skæve, på kanten og anderledes.

Hendes nyeste værker er syrede landskabslignende ”scener”, hvorpå der optræder dyr af plastik, fiskekroge og fundne porcelænsfigurer. Figurerne er hentet fra børneværelset eller fundet i genbrugsbutikker og er bevidst demonteret fra deres oprindelige formål og bragt ind i en ny scenisk sammenhæng. Landskab og ting støder sammen, så logikkens rammer sprænges og porten til drømmens og forestillingernes rum åbner sig.

Gitte Jungersen præsenterer sine keramiske skulpturer i et iscenesat rum, der skaber associationer til Freuds konsultationsværelse. Som ”Alice i Eventyrland” inviteres vi gennem spejlet og præsenteres for foruroligende sinds-landskaber, kosmiske egne og mikroverdener set gennem mikroskop.

I et af scenerierne ses en bondegårdgris, halvt inde i sin hule, i et skingert lyserødt landskab. Grisens potentielle utugtighed understreges af sceneriets svulstige udvækster. Der er tale om et psyko-keramisk drama, der udspiller sig i et på én gang skorpet urlandskab og et kinky og kitschet dreamscape.

På væggen hænger et gråligt ”kloakrør ”oversprøjtet med slam. I rørets munding ses en brølende flodhest – et obskønt sceneri. Et andet vægsceneri forestiller et syre-gult, psykedelisk landskab i den yderste galakse med et spøjst fremmedgjort får.

Helt anderledes fremstår sceneriet med en porcelænshjort placeret i en eventyrlig tryllekreds af hypergrønne vækster. Umiddelbart kunne der være tale om et klassisk arkadisk, lyksaligt landskab, der minder os om livets uendelighed. Disse landskabsfremstillinger kendes fra porcelænets, maleriets og havekunstens historie. Men de psykedeliske farver i Jungersens landskab giver associationer til såvel kemiske udslip som til et forlokkende drømmeunivers, hvor en latent fare lurer. Landskabet er på en gang eventyrligt og fremmed.

De keramiske skulpturer er ved første øjekast stærkt appellerende med deres stærke farver og boblende kogte stoflighed, men ved nærmere øjesyn udspilles urovækkende fortællinger, der kredser om ambivalente psykiske limbotilstande mellem drøm og virkelighed, lyst og ulyst, barnlig uskyld og voksen seksualitet samt urhistorie og cyperspace. De keramiske scener er ofte på én gang humoristiske og truende i deres fortolkning af almene eksistentielle problemstillinger.

De super stoflige landskaber ligner enten månelandskaber, vulkanske formationer eller svampeagtige vækstlag i hyper reelle kunstige farver. De kogte boblede glasuroverflader, har Jungersen udviklet en særlig teknik til at fremstille. Helt konkret opstår de boblede overflader, fordi glasuren er kogende, når den smelter ved 1260 grader og derefter brat afkøles, så boblerne fastfryses. Det afføder en meget dramatisk stoflig virkning, der kan give en fornemmelse af at være vidne til formernes kaotiske ophav og metamorfiske processer – grænsetilstande mellem fast og flydende, og mellem tilblivelse og nedbrydning.

Leret har traditionelt været betragtet som et helende og samlende urmateriale, der kunne danne grobund for stabiliserende former midt i en fremmedgørende modernitet. Keramikken har været forbundet med æstetik, enkelthed og autensitet – det unikke håndværksprægede værk, der stod i modsætning til industrialiseringens anonyme produkter og tayloristiske arbejdsformer. I den modernistiske periode har studiokeramikken koncentreret sig om det formelle: teknisk perfektionering, sublim materialebeherskelse og et formelt æstetisk udtryk. Gitte Jungersen er del af den yngre keramiske scene, der bevidst har valgt at udfordre keramikkens traditioner både før og efter modernismen med nye teknikker og kunstneriske strategier.  Hendes værker er flertydige konceptuelle værker – der trækker referencer til både urhistorie, eventyr, fabler, pop, surrealisme og science fiction. Finkultur og populærkultur indgår på lige fod i Jungersens værker og udfordrer herved den gode smag.

Jungersen sammenkæder på forunderlig vis galakser, drømmescenerier, hverdagsliv og metamorfoser i sine keramiske landskaber. Med særegen blanding af barnlig uskyld, groteske drømme, kogt syre og kosmiske hallucinationer, forvandler hun keramikken til det det stof, som drømme er gjort af.

RIKKE ROSENBERG

 

Denne tekst er fra kataloget til udstillingen Place for a Secret på Designmuseum Danmark (dengang Kunstindustrimuseet) i 2008.
Rikke Rosenberg er kurator ved Designmuseum Danmark. 

Comments are closed.